Jeg hedder Anette Krogh Pedersen, jeg er gift med John, og sammen har vi 3 børn og 5 børnebørn. Jeg har haft passion for havelivet, så langt jeg kan huske tilbage, og i 2012 fik jeg idéen til at gøre haven til en besøgshave.
Da jeg blev født på Djursland i marts 1966, havde min mor kun 4 ugers barsel, min far var landmand og min mor bankassistent. Så jeg blev passet hos min mormor og morfar i Randers, og når jeg vågnede af middagsluren, lå jeg og kiggede op i kirsebærtræets lyserøde blomster, så hvem ved, måske er det allerede der, kimen blev lagt til min store kærlighed for æstetik og haveliv.
Da jeg skulle starte i skole, flyttede vi til Vestjylland, mine forældre havde købt en større gård tæt ved Lemvig. Jeg savnede mormor og morfar, men heldigvis, fik min lillebror og jeg hver sommer lov at komme på ferie hos mormor og morfar ude i deres kolonihavehus i Romaltparken.
Mormor var utroligt glad for og stolt af sin have, og hun havde den smukkeste kolonihave med snoede havegange, vand, svungne bede og bugtede kanter, og hun fik ærespræmie hvert år. Vi børn var meget betagede af haven og ville så gerne hjælpe, og så fik min bror og jeg lov at kultivere, men kun uden for hækken. Vi var helt oppe omkring konfirmationsalderen, før vi fik lov at kultivere inde i haven, og selv da holdt mormor altid et vågent øje med, om vi nu gjorde det godt nok.
Morfar byggede et legehus med terrasse til, hvor vi overnattede. Græsset var altid kort, blødt og fint lysegrønt, den sirlige køkkenhaven havde snorlige rækker og var altid kultiveret. Hvor jeg dog elskede de somre.
Oprindeligt er jeg uddannet klinikassistent. Det startede med, at den lokale tandlæge havde brug for en skolepige til at gå til hånde, så det gjorde jeg, fra jeg gik i 8. klasse, og fandt ud af, at jeg var ret god til det, og så tog jeg uddannelsen.
Min ungdomskæreste John og jeg købte landstedet, da jeg bare var 19 år, og jeg satte som betingelse, at det ikke måtte være lerjord, for jeg ville kunne anlægge en dejlig have. Allerede som 18 årig havde jeg meldt mig ind i haveforeningen Tangsø i Lemvig, og det er måske ikke så sært, at jeg var yngste medlem i mange år.
Inspireret af mormors kolonihave tegnede jeg første del af min have som 19-årig, og siden har den gradvist udviklet sig til det, den er i dag. Jeg havde ikke på noget tidspunkt i tankerne, at jeg en dag kunne komme til at leve af haven.
Jeg havde forskellige vikariater i skoletandplejen, og det var så dejligt, at jeg så havde fri i skoleferierne samtidig med mine børn. Desværre blev der en stilling nedlagt, da jeg ellers var sikker på, at nu kunne jeg endelig få en fast stilling. Så i stedet fandt jeg arbejde som handicaphjælper, jeg passede ALS patienter med respirator, et job jeg holdt meget af.
Sideløbende begyndte jeg i sensommeren 2012 at vise min have lidt frem, den første store gruppe, der kom på besøg, var Tangsø Havekreds medlemmer, som også senere var ude og se, hvordan jeg pyntede op til jul. Jeg fandt ud af, at mange var interesserede i også at se, hvordan vores hjem var indrettet. Det gav idéen til arrangementer med bolig- og haveinspiration.
På et tidspunkt var jeg medlem af Tangsøs bestyrelse og en fra bestyrelsen foreslog, vi skulle prøve at finde et betonkursus. Hvorfor det? spurgte jeg. Det kan vi da selv gøre! Og så mødtes vi en dag hjemme hos mig og arbejdede med beton – det blev en stor succes og startskuddet til de kurser, jeg holder i dag.
En dag vågnede min arbejdsgiver ikke op fra sin middagssøvn – det kom meget pludseligt og uventet, han var alt for ung til at dø.
Ud over at det satte mig ledig, satte det en masse tanker i gang. Jeg tænkte, der må være en mening med det her. Man ved ikke, hvor længe, man har har tilbage. Det er nu, hvis jeg skal leve min drøm ud og åbne min have noget mere for publikum.
Så da jeg som ledig havde ret til 6 ugers selvvalgt kursus, tog jeg et kursus i sociale medier, lavede min blog og min første webside. På det tidspunkt holdt jeg kun åbent nogle få weekender og i julen, så der var ikke mange besøgende, og ikke mange kendte til mig. Men gennem bloggen fandt folk ud af min eksistens.
I starten af 2013 fik jeg et nyt job og samtidig besluttede jeg det år at åbne for overnattende gæster, holde åbent i haven fra maj til september hver weekend samt en åben julehave i hele december.
En af deltagerne på et bolig-/havearrangement var journalisten Margit Vendelbjerg fra tv midt/vest, som trak mig til side, og spurgte, hvorfor har jeg aldrig været ude og lave fjernsyn i din have? hvortil jeg svarede, jamen det er jo bare min have. Jeg vender lige tilbage til dig, sagde Margit, og jeg tænkte, ja ja den er god med dig, her er da ikke noget at lave fjernsyn om. Men i løbet af den kommende vinter, ringede Margit og spurgte, om jeg havde lyst til at lave fjernsyn med hende i min have. Bare 5 minutters tv om måneden med haven + et langt program.