Juleboliginspiration
Jeg er desværre nød til at aflyse alle mine juleinspirationsarrangementer igen i år. Sidste vinter fik jeg 2 nye knæ med 3 måneders mellemrum, det går så fint med de nye knæ, men da jeg midt i februar begyndte at gå rigtigt, fik jeg en inflammation i svangsenen under den ene fod. Jeg havde sådan håbet at det ville blive bedre, når haven lukkede ned i slutningen af september, men det gjorde det ikke, så du skal jeg have foden grundigt undersøgt. Jeg haltede mig gennem sommeren med hjælp, så det gik lige, men jeg kan simpelthen ikke gå så meget, som det kræver at lave arrangementerne. Hvilket jeg er så ked af, havde glædet mig til i år at kunne lave julehave, julehaveinspirationsforedrag og juleboliginspiration.
Håber sådan at foden bliver god at gå på igen til næste sæson. Jeg har gennem sommeren prøvet alt hvad der måtte kunne hjælpe på sådan en inflamation, såler, sko, øvelser, udstræk, nåle, strøm, tape, chockwave, gigalaser, den kloge kone. Jeg bruger dagligt kompresionsstøvler, støttestrømper, fodmassage, ligger med benene over hjertehøjde, laver udstræk og øvelser, samt forsøger at begrænse antallet af skridt. Så nu håber jeg at speciallægen kan hjælpe.
Alle der har købt billetter, har fået dem refunderet.
Ønsker jer alle et dejligt efterår, en glædelig jul og godt nytår, og så håber jeg vi ses i haven i det nye haveår.
Aflyst Onsdag d. 18 november 2026 kl. 19
Aflyst Torsdag d. 19 november 2026 kl. 19
Kom og besøg mig i mit julehjem og få inspiration til din egen julebolig. En aften hvor vi skal julehygge, snakke og spise julelækkerier.
Allerede på gårdspladsen vil du blive mødt af ægte julestemning, og aftenen starter med at gå en lille tur rundt i julehaven. Derefter går vi indenfor i privaten her hersker julestemningen i hele boligen. Fru Pedersen elsker grønt fra
naturen, sammen med både fint og rustikt julepynt i naturlig og nostalgisk stil.
Pris for aftenen 200 kr pr person, Tilmelding på SafeTicket: Køb billet her
Du får inspiration, julehygge, gløgg, the, kaffe, julekage og søde lækkerier.
Tilmelding er bindende. Først til mølle, da der er begrænset antal pladser.
Er i en forening eller større gruppe ca. 30 personer kan i aftale et arrangement enten eftermiddag eller aften.
Fru Pedersens have, Skalstrupvej 36, 7570 Vemb